lørdag den 27. august 2011

En klasse. Et fællesskab. En livstil.

Måske undrer du dig over hvad søren jeg snakker om, når jeg nævner FRONT.
Hvis du ikke gør det og har fuldt ud styr på hvad det handler om, så skynd dig væk herfra. Du har allerede nu spildt dyrebare øjeblikke af dit liv.
Men hvis du derimod ér sådan en type, så læs med her:

FRONT er en speciel kristen 10. klasse, som egentlig kan beskrives med et ord; FANTASTISK!!!

Vi tager på en masse lækre og spændende ture;
Menighedspraktik, Fronter-introtur, turen til København og ikke mindst Sydafrika-turen!
I Sydafrika styrkes vores, i forvejen stærke fællesskab, helt vildt, vi vil komme tættere på Gud, vi vil blive udfordret på alle mulige måder og vi vil få en oplevelse for livet.
I Sydafrika skal vi hjælpe med praktiske ting, undervisning og aktiviteter for børn og unge i området. Vi vil møde et samfund der virkeligt har brug for hjælp, og det vil påvirke os ufatteligt meget og styrke vores tro og personlighed.


Visionen for FRONT er at vi skal udvikles i vores tro på Jesus, lære at fungere som ansvarlige ledere, vi skal blive klogere på os selv og vi skal udvikles personligt. Det lyder måske lidt tungt i det, men jeg skal da lige love for, at det er det sidste det er!

For at nå de ovenstående mål, er der rimeligt mange afvigelser fra det normale folkeskoleskema og Fronternes skema. I stedet for de normale og VANVITTIGT (-_-) kedelige fag, som dansk, matematik, fysik, biologi etc., har vi en alternativ undervisning.
Udover de emner der tages op i undervisningen, så er der 4 ting som ligger fast i skemaet for hver uge; OP-tid, ACT, TALK og celle. Der er mega meget fokus på den enkelte, og vi støtter og udfordrer hver især hinanden til at blive stærkere og mere selvstændige individer.

OP-tid

Sidste år fattede jeg ikke hvad det der OP-tid betød, så for interesserede forklarer jeg lige hurtigt hvad det går ud på.
Næsten hver morgen i vores ugentlige skema starter vi dagen ud med OP-tid. I den tid undervises vi i at bruge tid og forbedre vores relation til Gud. I hverdagen er det meget sjældent at man lige tager sig tid til at være stille med Gud, så det er en lektion jeg sætter enormt meget pris på.
Som eksempel kan vi blive sat til at høre lovsang, gå en tur og bede, læse i bibelen og alle mulige andre metoder, der styrker relationen mellem os og Gud.

ACT

Vi har endnu ikke haft ACT, men ud fra hvad jeg har hørt handler det om at hjælpe andre og tjene Gud på den måde. Vi skal besøge forskellige mennesker der har brug for hjælp og det er varieret hvilken slags arbejde vi bliver sat til. Ting som at rydde op, male og lave havearbejde kan være noget vi bliver sat til.
TALK

I TALK skal vi tale med en voksen, om tanker og udfordringer i livet. TALK hjælper os på vej til den personlige udvikling og ligger i slutningen af ugen.

Celle

Den sidste specielle ting på skemaet er Celle. På FRONT har vi to former for celle.
Den første er cellegrupper, hvor vi deri skal dele vores liv og Gud sammen.
Den anden er mikrocelle som er en mega fed ting på FRONT. Vi bliver delt op så vi er 2-3 personer af samme køn i mikrocellen og her skal vi opbygge tillid til hinanden, så vi ender med at kunne dele de tanker vi ellers kun deler med Gud. En mikrocelle er enormt personlig og i den er der mulighed for at dele alt - lige fra sorger til glæder, ting vi skammer os over og ting som gør os sårbare.



FRONT ér virkeligt fantastisk! Det giver venner for livet, større selvindsigt og bedre selvtillid og selvværd.
FRONT må man bare ikke gå glip af :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar